Bestyrelsen

Morten Mathiesen (f. 1975, dansk)
Bestyrelsesformand (Medlem af bestyrelsen siden 2012)

Morten Mathiesen er professionel investor og bestyrelsesmedlem. Morten Mathiesen har solid erfaring fra transport- og shippingbranchen, og har siden 2012 spillet en central rolle i opbygningen af NTG. Morten Mathiesen har tidligere i en årrække været ansat i A.P. Møller-Mærsk. Han har desuden gennem årene investeret i, udviklet og solgt en række virksomheder inden for forskellige brancher.

Jørgen Hansen (f. 1960, dansk)
Næstformand (Medlem af bestyrelsen siden 2011)

Jørgen Hansen har været i transport og logistikbranchen siden slutningen af 1970’erne, og har opbygget en lang række succesfulde virksomheder og partnerskaber i branchen. I 1989 etablerede Jørgen Hansen Combifragt Group, der senere blev solgt til Finland Post. I 2011 etablerede Jørgen Hansen NTG. Jørgen Hansen har desuden været involveret i en række ejendomsinvesteringer.

Stefan Pettersson (f. 1970, svensk)
Bestyrelsesmedlem (Medlem af bestyrelsen siden 2013)

Stefan Pettersson har været i transport- og logistikbranchen siden 1989. Efter en årrække opbyggede Stefan Pettersson sin egen transport- og logistikvirksomhed, som han senere solgte til et datterselskab af Finland Post. Stefan Pettersson har siden 2013 stået i spidsen for opbygningen af NTG i Sverige.

Karsten Mathiesen (f. 1972, dansk)
Bestyrelsesmedlem (Medlem af bestyrelsen siden 2012)

Karsten Mathiesen har været i transport- og logistikbranchen siden starten af 1990’erne. I 1999 etablerede Karsten Mathiesen Skanfragt Express, der senere som en del af Combifragt Group blev solgt til Finland Post. Karsten Mathiesen har desuden investeret i, udviklet og solgt en række virksomheder inden for andre brancher.

Peter Grubert (f. 1963, dansk)
Bestyrelsesmedlem (Medlem af bestyrelsen siden 2012)

Peter Grubert er advokat og partner (H) i Advokatfirmaet Jon Palle Buhl samt HD i finansiering og kreditvæsen fra Handelshøjskolen i København, hvor han også har været ekstern lektor. Peter Grubert har mange års erfaring med rådgivning om køb og salg af virksomheder, og bestrider desuden en lang række bestyrelsesposter, hvoraf flere har været i transport- og logistikbranchen siden slutningen af 1990’erne.

Finn Skovbo Pedersen (f. 1955, dansk)
Bestyrelsesmedlem (Medlem af bestyrelsen siden 2018)

Finn Skovbo Pedersen har mere en 45 års erfaring fra den internationale transport- og logistikbranche. Senest var Finn Skovbo Pedersen CEO for transportgruppen Dachser Nordic, en stilling han besad i mere end 10 år inden han fratrådte tidligere i år (2018). I dag er Finn Skovbo Pedersen professionel bestyrelsesmedlem.

Ulrik Ross (f. 1971, dansk)
Bestyrelsesmedlem (Medlem af bestyrelsen siden 2018)

Ulrik Ross har mere end 20 års international erfaring fra investeringsbanker. Ulrik har arbejdet for Nordic Investment Bank, Merrill Lynch, Nomura og indtil 2017 var han Administrerende Direktør for HSBC. I dag er Ulrik Head of Group Treasury i Saxo Bank i København.

Har du en forespørgsel?

Har du en konkret forespørgsel om fragt eller har du spørgsmål til vores virksomhed bedes du udfylde formularen.

Se NTG’s Privatlivspolitik.